Studiekreds ’Verdensborger som pædagogisk ideal’
1.gang tirsdag, d. 21. august kl. 18 – 20 med fællesspisning
Tilmelding på sedlen foran spisesalen
taget fra DfLs Hjemmeside
Motivation:
Igennem de sidste år blev der sat større fokus på den interkulturelle dannelse og verdensborgerskab som inspiration. Nødvendigheden af disse aspekter presser sig på for læreruddannelsen:
- I specialegruppen om interkulturelle kompetencer inkl. en debataften om de frie skolers rolle i forhold til integrationen, hvor bl.a. Laust fremlagde meget spændende tanker om verdensborgerskab som pædagogisk ideal
- I udvekslingen med deres opponent, Tove Heidemann, som er leder af internationaliseringen af CVU Sønderjylland
- i den studiegruppe om globalisering, som nogle studerende og jeg har lavet i de sidste 2 måneder, som bl.a. førte os til G 8 topmødet i Rostock og til udveksling og samarbejde med Krogerup højskole
- Inspiration fra vores arbejde i Comenius-projektet LinE siden 2004 med det internationale aspekt Europakompetence i læreruddannelsen
- Opfordring fra skolelærere til at tilbyde undervisning i dette forholdsvis nye tværfaglige felt
- DfL kunne være lokomotiv for dette område i forhold til de frie skolers udvikling
- Denne studiekreds ville så opfylde vores fundats om at inspirere til folkeoplysning,
samt til at inspirere til at deltage i og lede det folkelige arbejde.
Og ikke mindst siger regeringen…..
- ”Alle unge skal have en uddannelse med globalt perspektiv… Det er derfor regeringens mål, at uddannelserne skal give danske unge både stærke faglige kompetencer og et globalt udsyn.”
Fra udkast til Danmarks strategi for livslang læring, 2007.
- ”Alle børn skal være fortrolige med de grundlæggende kulturelle værdier for vort samfund og demokrati og have et globalt udsyn. Den enkelte skal kunne møde andre kulturer med åbent sind, afklaret forhold til ”hvem jeg er, og hvorfra jeg kommer”. Viden om andre kulturer og sproglige færdigheder skal sætte os i stand til at kommunikere med den verden, som omgiver os.”
Fra Oplæg til uddannelsesdiskussion i Regeringens Globaliseringsråd, 2006.
Indholdet
Udvikling af et længere forløb
Denne studiekreds kunne udvikle en tværfaglig linie eller et valgfag eller en permanent studiegruppe på DfL om global forståelse og interkulturel dannelse og bæredygtighed. Linien kunne måske være international og vi kunne udbygge samarbejdet med højskoler og fri- og efterskoler om dette.
De følgende idéer kan selvfølgelig prioriteres i sådan en forholdsvis kort studiekreds, men de kunne indgå i et længere forløb.
Temaer
- Demokratisk dannelse
- Aktivt medborgerskab, verdensborger som pædagogisk ideal (se: Peter Kemp, professor for filosofi ved DPU)
- Globalpolitisk forståelse, internationale emner
- Interkulturelle kompetencer
- Bæredygtighed, økologi
- Fundraising: hvor finder man penge til sine projekter?
Projekter
- Deltagelse som projekt i Unescos 10 års periode for uddannelse for bæredygtig udvikling 2005 – 2014
- Gennemføre et seminar/en workshop i Danmarks socialforum i september i København om DfL’s pædagogik
- Organisation af en offentlig debatdag på DFL om relevante spørgsmål, mulighed for
at samarbejde med højskoler
Hvornår, hvor, hvor længe
Vi mødes 1. gang tirsdag, d. 21. august kl. 18 – 20 i Frejas hus ved godt vejr ellers i kaminstuen.
Ideen er at i vi første omgang holder 10 møder i efteråret 2007 à 2 timer.
Vi vil koble teori og praksis i tanken om økologi og bærerdygtighed sammen og lave folkekøkken med økologisk mad hver gang. Vi vil på skift mødes 1 time inden mødet og tilberede maden sammen og begynde vores studiegruppe med spisning af den lækre mad.
August 2007 Monika Brodnicke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar