tirsdag den 13. november 2007

Referat af mødet d. 13.11.07

1: Monikas ansøgning om flere studiekredstimer er helt fin, og datoerne for vores kommende møder skulle ligge på plads. Den 4. December smutter vi alle ud til Casa del Monika og spiser og holder møde.

2: Fællesfagsforløb

Vi diskuterer hvad fordelene er ved at have et fællesfag på underbygningen med samme tema som studiekredsen.
Vi vil gerne have at ideen om bevidsthed om det globale samfund bliver vigtigt for læreruddannelsen. Vi tror ikke at studiekredsen bliver overflødig af et fællesfag.
Spørgsmålet fra UBU er: Skal det være et obligatorisk forløb, et parallelt forløb eller et valgfag?
Der er en bred stemning for at vi skal have det som et obligatorisk forløb, fordi det er vigtigt at lærere generelt har en viden om hvorledes vores samfund er en del af et større samfund.
Om indholdet er der mere at diskutere.

3:Lokalafdeling af ’økonet’?
Økonet er en økologisk forening som er gode til at skaffe penge til finansiering af økologiske projekter og folkeoplysningsarbejde. Skal vi oprette os som en lokalafdeling af Økonet?
Måske kommer det til at styre vores arbejde for meget, at vi er en lokalafdeling af en allerede eksisterende gruppe. Måske er der for meget organisatorisk arbejde og ansvar forbundet med at være en forening.
Dog er der en række fordele ved at slutte os til økonet i form af erfaringsudveksling og finansiering.
Et andet forslag er at oprette os som en forening, uafhængigt af økonet.
Mange aspekter kan der være i det. Derfor beslutter vi at en person (johnny-Michael) undersøger hvad det helt konkret vil indebære.

4: Samarbejde mellem højskoler om at søge penge fra Nordisk Ministerråd til projekter med bæredygtighed. (Rislinge højskole)

5:Evt. Præsentation på stormødet af vores arbejde og planer:
Er dette en god ide?
Vi skal passe på at folk ikke bliver trætte af at høre på os. Vi skal vente til vi har en rigtig ’kick-ass’ dag at fyre af (citat – Johnny-Michael). ”Show it don’t tell it”. Ingen forpræsentation på stormødet. Folk ved måske egentlig godt hvad det er vi laver, men er ikke interesserede.
Vi venter med at sige mere om os indtil vi har et knald af en repræsentation af vores arbejde med balanceakten eller fællesfagsforløbet.
Balanceakten skal først præsenteres, når vi har en indstilling til stormødet at komme med.
Det er vigtigt, når vi kommer på stormødet, at vi er tjekkede med at gennemføre punktet gnidningsfrit, og måske er det en god ide at vi laver lidt forarbejde – også for vores egen skyld, evt. Viser nogle dokumentarfilm om global politik og miljøproblemer i tiden optil. Galschiøtt kommer også den 6.februar på en fællestime og det ville være oplagt at lægge punktet på et stormøde i tiden kort efter.
Nogen skal også kontakte styrelsen, der netop for tiden venter på forslag til ændringer af skolens fundats. De vil gerne skrive det interkulturelle og internationale ind i fundatsen, så det er jo bare brænd-godt. Måske bæredygtighed ville kunne komme med ind ad bagdøren?...
Som det ser ud nu, virker det som om at med den knaphed af stormøder der er, og de store beslutningsprocesser der ellers vil være i løbet af vinteren, er det smartest at vi går på stormødet i april, selvom det er en lille smule irriterende ikke at komme i gang på stormødet før.

6: Grupperne arbejder videre uden for studiekredsmødet. Ik’ oss?


Referat: Mathias

Ingen kommentarer: