tirsdag den 18. september 2007

Referat af mødet d. 18.09.2007 Verdensborger studiekreds

Vi var ikke særlig mange denne gang, kun halvdelen eller noget. Mange var afsted på Ryslinge højskole. Er det ikke sådan?
Maden var lækker, stemningen i top. Der var følgende fire punkter:

· Socialforum d. 28. – 30. sep:
Nogle af os vil gerne af sted til Socialforum 2007 i København for at få inspiration af diverse workshops og foredrag om globale og politiske emner. Vi vil ikke selv bidrage med en workshop i år, da vi ikke har materiale til det på nuværende tidspunkt. Måske næste år. Vi skal finde ud af hvor mange af os der tager af sted og hvor mange der gerne vil melde sig som aktivister.
Vi vil ansøge ekskursionsudvalget om tilskud til turen. I morgen, onsdag, vil der blive indkaldt til et aftalemøde om turen.

· Fællesfagsforløb:
Monica vil tage sit forslag om et fællesfagsforløb med på lærermødet i morgen. Ideen er at lave et fælles grundfag på 75 lektioner om verdensmedborgerskab. Der var følgende kommentarer på forslaget:
Målene for fællesfaget er meget væsentlige for alle på lærerskolen. Vi synes at det er en god ide at have det som et obligatorisk forløb. Man kan også evt. organisere det så det er valgfrit om man selv vil have verdensborgerforløbet eller et af de andre hjørnestensfag – så der er valgfrihed inden for hjørnestensfagene.
Selve titlen til faget skal gøres mere klar. Vi må afmystificere emnerne for resten af skolesamfundet. Det skal formuleres mere moderat og samtidig skal det ikke, men vi må sørge for ikke at gøre os selv til genstand for borgerlige og højreorienterede fordomme når forslaget skal på stormødet.
En brænd-god ide er dette fællesfag!

· Hvordan organiserer vi vores arbejde?:
Der tegner sig tre hovedområder for studiekredsens arbejde:
- Bæredygtig udvikling på DFL, samt deltagelse i ”Balanceakten”.
- Undervisningsforløb om bl.a. global ulighed og miljøproblemer for efterskoleelever. (Vi blev her præsenteret for et farvestrålende stykke papir fra et par konsulenter som allerede laver den slags og som kunne være en inspiration www.globalskole.dk )
- Diskussioner om de store politiske emner og strategier.

Vi mente at det ville være en god ide at inddele vores arbejde i tre grupper som beskæftiger sig med hver sit hovedområde. Men vi vil undgå at holde os for adskilt. Inden for de tre grupper vil der naturligvis også være risiko for delgrupper.

· Næste gang:
Næste gang kommer Hr. Myrthu og holder et oplæg for os. Vi sørger for hver især at have læst ”Balanceakten” så vi har et fælles udgangspunkt. Hvis han ikke kommer påbegynder vi arbejdet i grupperne.


Referat: Mathias.

mandag den 17. september 2007

vores næste møde er d. 18.9. kl. 18 - 20.

tak for god inspiration ved vores sidste møde. som flere sagde er det nødvendigt nu at få samling og retning på vores arbejde . vi talte sidste gang om at vi vil organisere vores arbejde, f.eks at danne mindre undergrupper, der kunne arbejde parallelt:
- arbejde med dfl's bæredygtighed
- lave et undervisningsforløb for en efterskoleklasse
- tale om de store politiske kampe
- ....

på dagsorden står også vores tur til socialforum i københavn d.28.- 30.september: hvem, hvordan, hvornår og på hvilken måde aktiv, samt ansøgning til ekskursionsudvalg

lars myrthu fra økonet kan desværre ikke komme den dag, men han foreslå at vi diskuterer balanceaktens 3 mål og 7 værdier! og det er sikkert en god ide. han vil komme på et senere tidspunkt. se på: http://www.balanceakten.dk

nok for i dag
glæder mig til på tirsdag hvor louise med 2 andre (hukommelsen er ikke det det har været engang....) vil lave mad til os.
monika

mandag den 10. september 2007

Blog og "Frizonen" d. 11 sep.

Kære Alle Verdensborgere,

I morgen ses vi til vores næste møde, hvor Claus Otto og Martin vil lave mad (I organiserer tilmeldingen selv?).

Blog:
Erik (erik@rosenberg.as) har lavet en fin ny blog til os. Den er at finde på
http://verdensborgerstudiekreds.blogspot.com/
Du skulle gerne have en email med en invitation til at kunne bidrage til Verdensborger bloggen.
Hvis du ikke har modtaget en invitation eller hvis bloggen volder dig problemer -> Kontakt Erik.

Frizonen:
I morgen i studiekredsen kunne jeg godt tænke mig at vise jer (hvis teknikken ellers fungerer...) filmen frizonen, som tidligere elever fra krogerup højskole har lavet. her følger beskrivelsen:

Frizonen er en dokumentarfilm produceret af Paytime, og optaget i Nicaragua, Guatemala og Honduras, i foråret 2006. Filmen handler om tekstilindustrien i Mellemamerika.

Titlen "Frizonen" refererer til de frihandelszoner som bl.a. Nicaragua, Honduras og Guatemala har skabt for at tiltrække udenlandske firmaer. Frihandelszonerne skaber arbejdspladser, men desværre sker det på bekostning af arbejdernes rettigheder og forhold.

Filmen viser billeder fra både maquila-fabrikkerne, og Nueva Vida, den fabrik Paytime samarbejder med.

socialforums program er kommet på: http://www.socialforum.dk/index.php?mode=read&menu_id=10

Som forberedelse til lars myrthus besøg kunne vi læse og diskutere om 'verdensborgeren' på UBU-portalen (UBU = uddannelse for bæredygtig udvikling):
http://www.ubuportalen.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=13&Itemid=36
lars myrthu kan først komme d. 18. for at informere os om ubu og bæredygtighedsprojekter i dk.

vel mødt
monika

Blogged with Flock

tirsdag den 4. september 2007

Mødet d. 28-8-07

Menu: Risret med tomat.

Danmarks Sociale Forum:

Vi starter med et oplæg fra Monika om Danmarks Sociale Forum, 28-30 sep. i København

fra hjemmesiden (www.socialforum.dk): “Danmarks Sociale Forum er en årlig begivenhed hvor græsrødder af alle slags mødes, for i fællesskab at udfolde deres drømme og visioner for verden og hverdagen. Det er vores mission at give aktive mennesker et mødested og det er vores vision at disse aktiviteter kan føre til en verden hvor sociale og miljømæssige hensyn vejer tungere en kortsigtet økonomi.”
Hun læser udpluk fra beskrivelser af sidste års Sociale Forum
Monika vil arrangere en tur med dertil hørende bustransport.

Der vil være:
workshops, debat paneler, debat om Irak-krigen, osv. Det spænder bredt lokalt og internationalt. Programmet kommer senere på hjemmesiden.

Til Det Sociale Forum vil der være 6 spor
1. Vælfærd for alle
2. Et værdigt liv
3. Bæredygtighed udvikling og solidaritet
4. Demokrati og oplysning
5. Kultur, fest og happenings
6. Kvinderummet

Motto for Danmarks Sociale Forum er: ”En anden verden er mulig!

En del fra studiekredsen vil deltage.
For at få inspiration, deltage i den er gode energi (J.Michael booker busen)

Økologi på DFL (oplæg ved J.Michael 4 årg.)

Vi ser geerne at DfL’s køkken var økologisk. Der er dog nogle forhindringer og problemstillinger i at opnå dette. Køkkenet er bl.a. ikke uddannet til at lave økologisk mad.

Undersøgelse foreslåes: Hvor mange på skolen har lyst til omlægningen til Økologi? Hvem har lyst til at undersøge, hvordan det kan lade sig gøre? Hvad ville det koste?

Diskussion:
Det bliver tilkendegivet at det ikke kun behøves at omhandle mad, men feks. naturvenlige rengøringsmidler. Hvordan kan skolen blive mere bæredygtig ? Gym. Højskolen inden ved siden af har omlagt deres køkken til 40% økologisk mad. Det bliver foreslået at vi tager kontakt til en økologi konsulent, som specialicere sig i storkøkkener.

Kontakt til Lars Myrthu-Nielsen fra www.eco-net.dk . Monika siger, at Lars Myrthu-Nielsen gerne vil samarbejde med studiekredsen. Vi vil invitere ham en tirsdag aften. Vi kommer ind på www.balanceakten.dk. Det foreslåes at arbejde hen mod at samarbejde. Der er flere skoler som er gået ind i et sådan et samarbejde. Vi bliver enige om at vi gerne vil vide mere om det.

Vi snakkede om at arrangere happenings.

Glokalitet betyder f.eks. at hvad vi køber lokalt har indflydelse globalt.
Vi kunne gøre os bevidste om hvor varerne kommer fra.
Evt. lave FOLKEOPLYSNING omkring, hvad vi kan gøre af små ting som gør en forskel. Gøre opmærksom om forbrug og overforbrug.

Tjek www.1tonmindre.dk

Små ændringer i fælleskab er godt.
Ide til at vi laver weekend projekter. F.eks.: køkkenhave, drivhus
De skal være overskuelige.
Vi kunne også samarbejde med Amnesty.
Vise fede film.
Støtte fairtrade.
Vi vil komme med forslag til hinanden om hvad vi kan læse.

Tak for dejligt møde.

Claus Otto og Martin laver mad næste gang den 11-9-07

Næste Møde (ikke d. 4. sep)

Kære Studiekredsmedlem,

nedenstående er vores Verdensborger blog! Nyeste referat er på vej. :-)
På sidste møde i studiekredsen talte vi meget om UNESCO’s 10 år for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.

Du kan checke på http://www.ubuportalen.dk

Næste møde er ikke i morgen d. 4. 9.(da 1. årg. har sangaften),

men d. 11. september kl. 18 med lækker mad v/Claus Otto og Martin.
du kan glæde dig ….

for en bæredygtig lærerskole

Monika

Rammer

Efter god samtale landede vi på:

Hver Tirsdag: 18-20 i kaminstuen eller ved godt vejr i frejas hus


Vi spiser sammen hver gang! :-D

(maden klar til kl. 18(2-3 mælder sig til at lave mad))

Dette skal være en base og en dynamo der giver kraft til vores virke andre steder.

Næstegang: Socialt Forum, KBH og Økologi på skolen.

Martin Martin, Mette og Jesper laver mad.

Tilmeldingsfrist: Tirsdag lige inden Frokost.

Der er bevilget 10 gange (til nu).
Der er gøgl kl. 20.00

Første Møde i Kaminstuen

August 21st, 2007 verdensborger

Global DfL Group
m/ Folkekøkken :-D
—————————
Vi startede med at holde folkekøkken. Som Mejse og Louise stod for. Fantastisk linseret med brune ris og feta/mozarella salat.
—————————

Talking Stick

Louise indleder med at fortælle lidt om hvad der bliv arbejdet med sidste år.
- G8-topmøde og demo’er i Helligendam
- møde på Krogerup højskole.

Brudstykker af det der blev fortalt.(Resurser?)
Arbejde for et mere internationalt islet på DfL.
Arbejde for mere økologi og bæredygtighed på skolen.
Det lød spændende.
Håber der kommer en mere kraftig stemme på DfL.
Hvordan bliver man en verdensborger der kan “sparke” lidt til noget.
Nysgerrighed
Spændende med menneskelige fællesskaber rundt om i verden.
Opdraget med “verdens-bevidste” forældre.
Aktivt i Amnesty International.
Arbejdet med Jens Galschjøt.
Mulighed for besøg hos Jens Galschjøt
En mere åben verden.
Kontakt etablering med Ålborg Uni.
Været med til at arrangere 1. maj om internationalitet.
Var med på kursus for langtid siden med Steen Møller (Mr. Halmballehus)
Solfanger anlæg.
Været ude med DANIDA.
Læst SAM-BAS.
Arbejdet med Folkekirkens Nødhjælp.
Det er spændende at arbejde med og for Økologi.
Arbejdet for Solhjulet og været med dem i Uganda.
Boet i ECO-Villages.
Har arbejdet meget i fagforening. (Var i Rostock med Fagforening)
Latin-amerikanske arbejde
Meget politisk interesseret.
Økonomiske flygtninge er nu Økologiske flygninge.
Været medlem af Enhedslisten i mange år.
Stor kærlighed til mennesker.
Er gået til demo’er siden jeg var 10 år.
Når men arbejder ude bliver man mere bevist om hvor man selv er og hvor man kan komme hen.
Lærergerning er et arbejde med holdninger.
Vi lever globalt i den globale verden.
Deltage i Socialt Forum i slut September.
Demokratisk dannelse.
Citizenship.
Der er meget ulighed i verden.
Små valg der giver retning mod mere bevisthed og en bedre verden.
Bevist forbruger (Købe Øko og fair trade)
Vi er alle verdensborgere! Det skal deles med andre!

WOW! Hva’ siger du til det?

——————————-

“Verdensborger betyder i vor tid det menneske, der tager nutidens store brændende globale problemer op for at bidrage til løsninger, der kan være til gavn for hele menneskeheden.” Peter Kemp: Verdensborgeren som pædagogisk ideal.

Velkommen til Studiekreds Verdensborger som pædagogisk ideal

August 21st, 2007 verdensborger

Studiekreds ’Verdensborger som pædagogisk ideal’
1.gang tirsdag, d. 21. august kl. 18 – 20 med fællesspisning
Tilmelding på sedlen foran spisesalen

taget fra DfLs Hjemmeside


Motivation:
Igennem de sidste år blev der sat større fokus på den interkulturelle dannelse og verdensborgerskab som inspiration. Nødvendigheden af disse aspekter presser sig på for læreruddannelsen:

- I specialegruppen om interkulturelle kompetencer inkl. en debataften om de frie skolers rolle i forhold til integrationen, hvor bl.a. Laust fremlagde meget spændende tanker om verdensborgerskab som pædagogisk ideal

- I udvekslingen med deres opponent, Tove Heidemann, som er leder af internationaliseringen af CVU Sønderjylland

- i den studiegruppe om globalisering, som nogle studerende og jeg har lavet i de sidste 2 måneder, som bl.a. førte os til G 8 topmødet i Rostock og til udveksling og samarbejde med Krogerup højskole

- Inspiration fra vores arbejde i Comenius-projektet LinE siden 2004 med det internationale aspekt Europakompetence i læreruddannelsen

- Opfordring fra skolelærere til at tilbyde undervisning i dette forholdsvis nye tværfaglige felt

- DfL kunne være lokomotiv for dette område i forhold til de frie skolers udvikling

- Denne studiekreds ville så opfylde vores fundats om at inspirere til folkeoplysning,
samt til at inspirere til at deltage i og lede det folkelige arbejde.

Og ikke mindst siger regeringen…..

- ”Alle unge skal have en uddannelse med globalt perspektiv… Det er derfor regeringens mål, at uddannelserne skal give danske unge både stærke faglige kompetencer og et globalt udsyn.”
Fra udkast til Danmarks strategi for livslang læring, 2007.

- ”Alle børn skal være fortrolige med de grundlæggende kulturelle værdier for vort samfund og demokrati og have et globalt udsyn. Den enkelte skal kunne møde andre kulturer med åbent sind, afklaret forhold til ”hvem jeg er, og hvorfra jeg kommer”. Viden om andre kulturer og sproglige færdigheder skal sætte os i stand til at kommunikere med den verden, som omgiver os.”
Fra Oplæg til uddannelsesdiskussion i Regeringens Globaliseringsråd, 2006.

Indholdet
Udvikling af et længere forløb
Denne studiekreds kunne udvikle en tværfaglig linie eller et valgfag eller en permanent studiegruppe på DfL om global forståelse og interkulturel dannelse og bæredygtighed. Linien kunne måske være international og vi kunne udbygge samarbejdet med højskoler og fri- og efterskoler om dette.
De følgende idéer kan selvfølgelig prioriteres i sådan en forholdsvis kort studiekreds, men de kunne indgå i et længere forløb.
Temaer
- Demokratisk dannelse
- Aktivt medborgerskab, verdensborger som pædagogisk ideal (se: Peter Kemp, professor for filosofi ved DPU)
- Globalpolitisk forståelse, internationale emner
- Interkulturelle kompetencer
- Bæredygtighed, økologi
- Fundraising: hvor finder man penge til sine projekter?

Projekter
- Deltagelse som projekt i Unescos 10 års periode for uddannelse for bæredygtig udvikling 2005 – 2014
- Gennemføre et seminar/en workshop i Danmarks socialforum i september i København om DfL’s pædagogik
- Organisation af en offentlig debatdag på DFL om relevante spørgsmål, mulighed for
at samarbejde med højskoler

Hvornår, hvor, hvor længe
Vi mødes 1. gang tirsdag, d. 21. august kl. 18 – 20 i Frejas hus ved godt vejr ellers i kaminstuen.
Ideen er at i vi første omgang holder 10 møder i efteråret 2007 à 2 timer.
Vi vil koble teori og praksis i tanken om økologi og bærerdygtighed sammen og lave folkekøkken med økologisk mad hver gang. Vi vil på skift mødes 1 time inden mødet og tilberede maden sammen og begynde vores studiegruppe med spisning af den lækre mad.

August 2007 Monika Brodnicke